Fotos: Morten Fauerby - baggaardsteatret.dk
Tilbage efter hæsblæsende optagelsesprøve og en masse andet gejl bringer jeg her endnu en anmeldelse af en teaterforestilling. Denne gang var jeg til premiere, eller faktisk repremiere, på forestillingen "De kaldte hende Crazy Daisy" på Nyaveny. Jeg fik en pressemappe og fik taget billede på den røde løber, og følte mig i det hele taget temmelig VIP. Ret sjovt. Jeg kan KUN anbefale at se forestillingen, den er fantastisk og helt ekstremt sjov og spiller kun til den 29. januar - afsti afsted!
Her følger min anmeldelse:
Fremragende crazy comedy
"De kaldte hende Crazy Daisy" hedder Baggårdsteatret forestilling, som er en genopsætning af det lille Svendborgteaters succes fra sidste år. Og crazy, det er det. På en helt igennem skøn, vanvittig, grænseoverskridende, selvironisk og ikke mindst fantastisk sjov måde.
Historien er langt fra banal - en kvinde tager fra Varde til København, og undervejs opstår planen om at slå statminister Lars Løkke Rasmussen ihjel til dennes fødselsdagsfest i Sydhavnen, af alle steder. Formålet: at slå et slag for ligestillingen, så det kan mærkes. 7 monologer skrevet af 7 forskellige kvinder ligger til grund for forestillingen, bundet sammen af instruktør Heinrich Christensen. Ikke alle teksterne er fantastiske, de er alle fine og sjove, nogle er endda fuldstændig hysterisk morsomme og spot-on, men Christensen får et flot resultat ud af dem - ikke mindst pga. fuldstændig fænomenalt spillende Rikke Lylloff, der som "Daisy" kaster sig ud i en to timer lang tour de force af "craziness", og som er den primære grund til de seks kroner. Ikke underligt at hun blev nomineret til en Reumert for netop denne rolle!
Alle bør unde sig selv at se denne forestilling, mænd, kvinder, unge og ældre. Den er skøn og nytænkende, og behandler emnet ligestilling med så tilpas meget selvironi, at alle kan (og bør) være med.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar